For dem der ikke har regnet den ud, så er jeg far til to unge piger, der begge er tynget af nogle af de udfordringer der kan følge med når man er på spektret, og ikke helt har fundet sin vej igennem livet … endnu …

De har begge siden de var helt små, været klart afvisende overfor piktogrammer i form af skemaer og visuel struktur. Alt form for planlægning og visualisering af planlægning, har været opfattet som uoverskuelige krav, der har udløst voldsomme reaktioner, og ikke båret nogen som helst positiv frugt med sig.

For mange, især med autisme, er visuel struktur og planlægning et must for at kunne rumme dagen. Derfor er vi gang på gang blevet slået i hovedet, med at vi skal skabe en visuel struktur for pigerne og så ville alt efterfølgende blive guld og grønne skove. Disse råd blev givet, vel at mærke, af fagpersoner, som som de autoritetstro samfundsborgere vi er (el. var), gjorde vi naturligvis hvad vi fik besked på, men de tog fejl hver eneste gang.

Hver gang vi prøvede at følge de fine råd … igen og igen … resulterede den visuelle planlægning kun i at vores børn nu havde mulighed for at “skemalægge” deres angstanfald, så de frem til en begivenhed kunne opbygge en frygt for alt på forhånd, og jo mere klarhed de fik, jo mere frygt kunne de opbygge.
Derfor har pigernes mor og jeg, aldrig kunne drage nytte af piktogrammerne i den klassiske forstand.
En overskuelig planlagt dag eller en overskuelig planlagt uge, har altid været med lig med død og kritte.

Men hvorfor i alverden laver jeg så piktogrammer ?
Jo, det skal jeg sige jer!
Som et synligt skema til en dagligdagsstruktur er piktogrammerne som sagt udelukket. Så da jeg startede med at lave piktogrammer, var det ikke for at kunne lave skemaer for fremtiden, det er blot en bonus som I andre kan drage nytte af, hvis det giver bedre mening i jeres familier end det gjorde i min.
Til gengæld laver jeg piktogrammerne som et led i et lille projekt jeg har lavet sammen med pigerne, måske især den ældste, men med håb om at den yngste også hopper med på vognen.

Det går simpelt nok ud på at lave noget som jeg, i mangel af andre navne, kalder for Huske Kort. Her tager jeg de piktogrammer som pt. er aktuelle for vores dagligdagsudfordringer, og så rammer jeg dem ind og hænger op som et lille billede, et eller andet sted i nærheden af hvor det er relevant. F.eks. pt. vil jeg gerne arbejde med at de får børstet deres tænder, de vil også gerne selv, men glemmer det, og bliver unødigt vrede og frustreret, hvis jeg siger siger det til dem. Så lige nu har vi et fint lille “husk at børste tænder” piktogram hængende ved håndvasken ude på badeværelset. Tanken er så at når de ind i mellem ser det, så falder det dem mere naturligt, lige at gribe tandbørsten der er inden for rækkevidde, og få børstet bisserne. Man kan naturligvis ikke vinde hver gang, men bare det at de ikke har revet billedet ned endnu og trampet det i stykker, er et skridt på vejen til noget godt.
Efter børnenes ønske har jeg lagt en lille smule farve på billedet, og lavet en lille grafisk ramme omkring piktogrammet, men ellers har vi beholdt det i den meget simple stil, som indtil videre er gennemgående for de piktogrammer jeg laver.

Der er mange ting som både jeg og ungerne gerne vil have at der arbejdes med, men vi vælger at tage lidt ad gang. Så nu er det tandbørstningen, og når den glider nogenlunde af sig selv, så kan vi hænge nogle andre/flere op der hvor de så er relevante.

Det er lidt en anden måde hvorpå man kan bruge klassiske piktogrammer, med en uklassisk metode, til (måske) at skabe nye resultater. Jeg håber det virker efter hensigten, det gør det i hvert fald indtil videre, og så håber jeg også at andre måske kan få gavn af ideen.

Kærlig hilsen
Marius fra Zebrastriber